Kommunalpolitikere uenige: Er flygtningebørn noget, vi skal tage stilling til?

3000 flygtningebørn sidder i en flygtningelejr på den græske ø Lesbos uden deres forældre. Nu er de blevet genstand for debat i de danske kommuner, der diskuterer, om de skal lægge pres på ministeren for at hente nogle af dem til Danmark.


“Det har der ikke været flertal for i byrådet med fuldstændig samme argument som mit: Nemlig, at det ikke er nogen kommunal opgave,” siger Charlotte Green, byrådsmedlem I Favrskov Kommune
Foto: Sandra Kaarsgaard

Af Lasse Momme Jessen

3000 uledsagede flygtningebørn på en græsk ø. Det punkt har fyldt dagsordenen i flere danske kommuner de seneste uger. Kommunalpolitikere i 32 danske kommuner har diskuteret, om de skal lægge pres på Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye og gøre det klart, at de står klar til at modtage nogle af børnene.

Tirsdag aften gik det for sig i Favrskov Byråd. Et rungende nej blev det: 23 stemte imod og kun 2 stemte for – forslagsstillerne fra SF og Enhedslisten. Borgmester Niels Borring skulle ikke skrive til ministeren.

Et af de 23 byrådsmedlemmer er Charlotte Green fra Konservative. Hun mener ikke, at det er en del af kommunens opgave at lægge pres på en minister i et udenrigspolitisk spørgsmål.

”Hvorfor skal ministeren have et pres fra kommunerne? Man må gå ud fra, at regeringen er fuldt ud oplyst om problemet, og så er det deres opgave at tage initiativ derfra. Jeg kan ikke se, at kommunen har nogen som helst rolle at spille i det her,” siger hun.

”Folketinget skal ikke sige nej for vores skyld”

For et par uger siden var et lignende forslag til afstemning i Sønderborg Kommune. Forslaget var stillet af den socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen, og han fik et ja fra sit byråd: Skriv et brev til ministeren.

”Vi har i vores brev anerkendt, at det er folketingets beslutning, men vi vil ikke lægge skjul på, at vi synes, man skal hente nogle af børnene til landet,” siger han.

Erik Lauritzen gør samtidig opmærksom på, at integrationen af de uledsagede flygtningebørn vil blive en kommunal opgave, hvis de alligevel bliver hentet til Danmark.

“Vores budskab fra Sønderborg er, at folketinget ikke skal sige nej for vores skyld. Vi kan og vil gerne tage den opgave på os,” siger han.

Charlotte Green anerkender, at en mulig integration af flygtningebørnene vil blive en kommunal opgave.

”Hvis vi får en sådan opgave, er jeg selvfølgelig motiveret for, at vi kigger på, hvordan vi løser den, men jeg mener ikke, at det er os, der skal tage initiativ,” siger hun.

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye har flere gange afvist at hente nogle af flygtningebørnene til Danmark.

Sagen kort fortalt

  • Ca. 3000 uledsagede flygtningebørn er strandet på den græske ø Lesbos uden deres forældre og familier. Flere internationale aktører har rettet skarp kritik af forholdene.
  • Regeringens støttepartier, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, vil have regeringen til at modtage nogle af børnene.
  • I 32 danske kommuner har man stemt om at lægge pres på Udlændinge- og Integrationsministeren og gøre det klart, at man er parat til at modtage nogle af flygtningebørnene. I ni danske kommuner blev forslaget stemt igennem. Heriblandt København, Sønderbog, Holbæk og Syddjurs.
  • 267 kommunalpolitikere har skrevet et brev til ministeren. Her bakker de op om en underskriftsindsamling lavet af Mellemfolkeligt Samvirke, der stiller krav om at hente 300 af børnene til Danmark. Ca. 40.000 danskere har skrevet under.

Charlotte Green, byrådsmedlem i Favrskov Kommune, forklarer her, hvorfor hun ikke mener, det er en kommunal opgave at hente børnene til Danmark. Se videoen og hør, hvorfor borgmesteren i Sønderborg ikke er enig: